Fra storbyens larm til lille-byens slumre tilstand på 7 timer, ligger man nu og hører sin tinitus synge en sang om et påstået voksenliv.
Klokken nærmer sig tolv og roen er ved at sænke sig over mit legeme. Efter dagsrejsen på tværs af landet er man atter landet i hjemstavnens julehygge. Og alt virker umiddelbart til at være som, det plejer. Far har allerede hældt de første øl på een og den velkendte Glyngøre-stilhed omfavner natten. Når jeg kigger ud af vinduet er der sort. Sort som i HELT sort – og det til trods for, at jeg er i hjertet af villavejs jylland – omringet af huse i en 15 meters radius. Vinduerne ved naboerne viser intet tegn på liv… eller vent!?.. Der er der faktisk lidt lys. En lyskæde lyser spagt en cypres op. Udover det: DARKNESS! Jeg er blevet indlogeret på det velkendte skabsværelse. Et rum som til daglig er til opbevaring. Gamle habitter, symaskiner, computer manualer, rodekasser gemmes her væk og opbevares til eventuelt senere brug. Til højtider opbevares også jeg her. I år er der dog noget som er en kende anderledes.
Jeg har fået en seng. Seng er måske så meget sagt. “Briks” er nok det rigtige ord, men i forhold til den sædvanlige skummadras smidt på gulvet, kvalificerer denne ny-erhvervelse i høj grad til at være en seng. “Den er fra JYSK” har min far allerede proklameret mindst tre gange, så kvaliteten skulle være implicit og da jeg prøvede den just nu, virkede den da også til at være stærk og sej. Omend, den hælder lidt, så man ligger med hovedet en anelse nedad – men hvad gør det? Jeg kan jo bare lægge et af min mors aflagte ude og hjemme blade under den ende, som jeg vælger skal være hovedgærdet. Og det var lige der – just nu – hvor jeg lå med hovedet en anelse nedad, at jeg følte det. Det som måske er anderledes ved denne jul. Måske var det fordi, at blodet løb mig til hovedet. Måske var det de tre øl, men fornemmelsen var klar! Måske skal denne jul være den første VOKSEN jul! Julen hvor man ikke blot er den store dreng. Nu har jeg jo fået en seng, så det går den rigtige vej! For det er som om, at denne jul markerer et skifte. En mere voksen fornemmelse. En tid til at blive taget mere alvorligt. En tid til at være ham der har en universitetsuddannelse, fast job på en af Danmarks største kunstinstutioner. Ham med den lille men regelmæssige indkomst. Og nu har min søster også tildelt mig en voksen rolle at spille: Julemand juleaften! For min nieces skyld. Onklens hverv – du ved. Voksenlivets juleansvar er indenfor rækkevidde. Jeg kan lugte det!
Man skal dog ikke komme for godt i gang. Et enkelt toiletbesøg har påvist min hybris. Min hud har valgt at minde mig om mit unge jeg. En lille bitte, bitte bums på næsen. Som et fyrtårn fra ungdomsårene. Men måske er det den sidste!?! Måske skal denne jul indvarsle skiftet fra stor dreng til voksen mand? Lad dette være føljetonens fokus. “Jagten på voksen-julen”. Og lad den cirkulere om dette. Hvad indebærer det? Hvordan er den tilstand? Mere om det i morgen, kære venner.
K. Ras
2. del af min juleføljeton “Jagten på Voksen julen!”
How not to drown kittens. 