Der er noget, man bliver LEVENDE AF!

.....

Hvad er levende? Skal det have en puls? Skal det reagere, når man kalder? Skal det bare samle ting? Er det at du afleverer en pose med pant tegn på, at der sker noget i dit liv eller er det bare tegn på, at du er subsistensløs ? I den ene sammenhæng betyder det fest med mange deltagere. I den anden, at du vil gøre meget for halvanden krone.

Er du kærlighedssøgende, når du er på Tinder eller mega overfladisk og søger et hurtigt knald? Er det, at du akkumulerer ‘Likes’ et udtryk for venskab eller, at internettet er enormt? Et hav af potentielle ‘likes’? Et vortex af folk der kan reagere? Er en dansende Beyonce en sensation eller in the middle of the road? Opfatter tv-seerne referencen til Rosenstands værk i 7. afsnit af 1864? Vil de bare se Søren Malling trylle? Er stegt flæsk en nationalret eller bare manges livret? Handler det egentlig mere om persille-sovs? Er en kaffebar en hipsterkaffebar fordi, at den ligger på Vesterbro? Kan jeg få min kaffe i fred uden at blive bedømt? Er en Zombie en Zombie eller en Walker? Kan man opdage noget selv nu eller er alting allemands eje, inden man når at holde af noget? Er det lykken at få lov til arbejde, når nu det er så svært at få et job? Hvem vil jeg helst kunne genkende på lang afstand – min kollega eller min søsters kæreste?

Er jeg her stadig eller er en blog ikke levende, fordi der ikke bliver postet på den? Den ser ny ud – synes du ikke? Mit liv er også nyt. Nyt og fyldt. Derfor fraværet i den digitale virkelighed. Det analoge har fyldt for meget. Jeg har kysset på en som blev hængende, jeg har lavet en vinylplade – og så har jeg også fået Netflix.

Men man bør skrive. Man bør holde bloggen i live. Bloggen har haft ret til sit liv og bliver nu genoplivet. Den er min Frankenstein. En teknologi med menneskelige egenskaber. Teknologien bød den dog at blive opdateret. Og det gik op for mig, at jeg ikke har skrevet på den siden den 30. juli 2013. En tid hvor jeg var ensom, udfordret, usikker.

Men nu er det 2014. Jeg er ikke ensom, men savner en som faktisk er en rigtig person. Jeg er udfordret, men det er fagmæssigt på jobbet – et fast job og jeg er sikker; Sikker på at jeg fylder en god plads i verden.

Så derfor er jeg optaget af hvad der kvalificerer – hvad der er levende. En god veninde sagde engang til mig, at der noget som man lever af, og så er der noget som man BLIVER LEVENDE AF!

Jeg håber dette livstegn vækker jer – kære læsere – ligesom det har vækket mig.

Kristian Ras. d. 24.11.2014 kl 00.06.

Skriv en kommentar