Når man er hjemme til jul besøger de fleste gamle venner, hilser på jævnaldrende, legekammerater og bekendte. Det samme gør jeg men det kræver, at jeg runder kirkegården.
Selvom det snart er fem år siden, at jeg har flyttet mit liv og mine egendele fra egnen, er der stadig en enkelt besiddelse jeg har en andel i som jeg kan besigtige når jeg er hjemme til Jul: En gravsten. “Fra vennerne” står der på den – har jeg hørt (!) for jeg har faktisk ikke selv set den endnu. Min gamle drikkekammerat og ven døde i oktober. Han blev knivdræbt. Ja du læste rigtigt – knivdræbt på en stille villavej i Glyngøre. En by med 1600 indbyggere hvor alle kender alle. Stukket ned med døden til følge. Han var “ude i noget skidt” som man siger, men ingen havde troet at det ville komme til det – og sidst af alle mig. Vi havde mistet kontakten. Vores livsforløb havde drejet væk fra hinanden, men vores udgangspunkt var det samme; Glyngøre. Hans død er for mig selvfølgelig en sorg, men den står også som et symbol på min gamle hjemstavns nedtur. Han var et offer for den rådne banan; for Glyngøre og omegn kan være et barskt sted for unge mænd at blive voksne hvis man ikke lige helt ved hvad man vil. Der er ikke så mange muligheder, hvis du ikke lige er teknisk skole eller gymnasie/handelsskole materiale. Forskellen imellem normal og utilpasset er hårfin. Sådan er det selvfølgelig mange steder hvor mulighederne er få, men samtidig har jeg det som om, at vi er specielt udsatte.
Jeg tror på en måde, at jeg er en del af forbandet generation. En udsat gruppe. Hvis man er mand omkring de 25 og født her omkring min hjemstavn, har man livet imod sig. Det skulle man ihvertfald tro, hvis man ser på statistikerne. Dødstallet taler det stærkeste sprog. Inden for de sidste år er der mange unge mænd i min gamle omgangskreds der er døde af forskellige årsager. Første blev min gamle lege og klassekammerat dræbt i et trafikuheld, så druknede een fra min årgang i Århus Å. Senere druknede en fra min vej i havnen i Nykøbing Mors, derefter væltede en skolekammerat og fellow-flaskedreng uheldigt på scooter. Sidste jul fik jeg den værste besked man kunne få. En gymnasiekammerat havde taget sit eget liv – vi vidste ikke engang at han var ulykkelig. Og senest i Oktober figuerede min hjemstavn i landsdækkende medier: Min gamle ven var død – knivdræbt på en stille villavej i Glyngøre.
Jeg ved ikke hvor mange på min alder der har stiftet bekendskab med døden, men jeg kender til den – den bor i Glyngøre. Så når jeg er hjemme til Jul, finder jeg altid en dag til at runde kirkegården. Jeg plejer at vælge den dag med dårligst vejr for så kan jeg gå alene rundt dernede – den er jo ikke så stor, så det er så udstillende hvis man besøger en grav. Jeg går rundt til de fleste mænd/drenge fra min generation som er borte – også dem jeg ikke kendte helt så godt. I min varmeste jakke og min fars vinterstøvler står jeg foran deres gravstene. Kulde plejer at omgive mig og det er altså ikke altid pga. hvid jul. Glyngøre kan åbne et ar i min sjæl for at være her minder mig om dem som er borte. Jeg spejler min egen eksistens i de unge mænd på kirkegården. Vi kommer fra det samme sted, havde de samme forudsætninger, gik på den samme skole, havde de samme lærere, gik til de samme fester, arbejdede i den samme skod-superbrugs, lagde an på de samme piger, troede alle at verden lå for vores fødder og dog ligger de der og jeg står her stadig – på mange måder mere i live end nogensinde. Det er et underligt sort hul, hvis man kigger ned i det.
I år skal jeg ned og besøge ham den knivdræbte. Det bliver første gang, men jeg kender jo turen. Der står den sten jeg selv og mine venner har været med til at finansiere. Under den ligger min ven. Bagefter skal jeg mødes med mine andre venner – os der stadig er her. En stolt juletradition. Druk den 25. med hele byen. Alle de gode gamle. Men der bliver flere og flere tomme stole.
K.Ras
Fjerde del af min lille juleføljeton “Min juletilstand forklaret”.
For femte og sidste del klik her:
5. del – Min juletilstand forklaret – en art konklusion
Se også:
1. del – På den anden side af det store hvide ligger stilheden
2. del – Home is where the heat/meat/heart is
3. del – Scener fra en jul og det der er omkring den
How not to drown kittens. 