Omgivet af den nære familie og tæt på både sukker og frikadelle overload mærker man kærlighed i den reneste usagte form: omsorg og opmærksomhed.
Min forældre har brændeovn. Eller egentlig kan man på en måde godt sige, at min far har en brændeovn. Den er i høj grad hans projekt. Min mor støtter det – bevares – men det er min far der fyrer op og ham der saver brænde. Nu er det jul og vi er alle samlet og af en eller anden grund er det som om, at der så skal kommes lidt ekstra i brændeovnen. Der er i hvertfald tæt på de 30 grader i mine forældres stue. Jeg er selv en frosen pind, men her bliver jeg nød til at tage mine julesokker af – ellers koger jeg over. Det til trods kan min far alligevel finde på pludseligt at spørge til om man synes, at det er for koldt, hvis man bevæger sig lidt umotiveret eller rykker lidt på skulderen på en måde der kunne minde om, at man “skutter” på dem. Han er evigt opmærksomhed. Min mors projekt er det der kommer på bordet – altså rent kvantitativt. Der skal virkelig være nok at spise. Som studerende har jeg oparbejdet en madrutine der kan skrabes ned til et til to måltider om dagen. I Glyngøre står den på morgenmad, formiddagskaffe, frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad og aftenskaffe – og i julen er det specielt voldsomt. Oftest suppleres måltiderne af en øl (dog ikke morgenmad!), så en juledag kan godt komme til at minde om en Roskilde festival – rent alkoholsmæssigt. Men alt det til trods kan min mor stadig ane ud af øjenkrogen hvis man slikker sig om munden, ens mave knurrer eller man kommer til at sige, at man har lyst til “et eller andet”. Hun er evigt opmærksom og sørger for at man ikke skal mangle noget.
Det er ikke et udtryk for at mine forældre er rige eller har et ønske om at frådse – tværtimod; deres budgetter er egentlig ret små. De er bare det mest vestjyske, man kan forestille sig. Det er deres kærlighed udtrykt i varme og mad. Det er deres måde at udtrykke hvor glade de er for, at vi er hjemme og hvor højt de elsker os. Sådan noget taler man ikke så meget om i vores familie. Man viser det. Min fars ekstra pind i brændeovnen er den omsorg, han udviser for os. Hans kærlighed er proportionel med temperaturen i stuen; den omslutter os fuldstændigt. Vi er 7 med min søsters mand og min niece, men min mor har mad til 20.
Mine forældres julehjem bugner af udtrykt kærlighed, skønt det hele er usagt. Man føler sig forkælet og føler at man ikke kan være andet bekendt end at tage en gang ekstra af julesulen – for selvfølgelig gengælder man deres kærlighed lige indtil man er ved at brække sig eller får et hedeslag.
K.Ras
Anden del af min juleføljeton: “Min juletilstand forklaret”.
Klik her for tredje del
3. del – Scener fra en jul og det der er omkring den.
Se også:
1. del – På den anden side af det store hvide ligger stilheden
How not to drown kittens. 